J111

En prisvindende stol

J111 stolen kom til verden i 1971 af Poul M. Volther. Denne stol ligger designeren meget nært, da han vandt en møbelpris for det smukke design. J111 er lige så komfortabel som den er æstetisk tilfredsstillende, og er detmed endnu et godt eksempel på Poul M. Volthers ubeskrivelige talent som møbelarkitekt. Denne stol er til dig, der elsker håndværk og gerne vil forene tidsløst design med optimal siddekomfort. 

J111 stolen kan med sit minimalistiske design anvendes i hele dit hjem. Den kan bruges rundt om spisebordet, i entréen, i soveværelset, i sommerhuset eller som ekstra stole, der hurtigt kan tages frem, når I har mange gæster. J111 stolen har en buet ryg og et bredt sæde, der bidrager til den høje siddekomfort, og let koniske ben, der skaber ekstra stabilitet. Disse kan skrues af, så stolen fylder så lidt som muligt. Denne relancerede version af J111 laves her hos MAKE nordic i massivt FSC-certificeret egetræ med en mat- eller sort lak.

Materialer

J111 stolen er udarbejdet i hånden af dygtige møbelsnedkere og derefter samlet og poleret, for at stolen får det bløde og smukke slutresultat. Sædet er konstrueret af 30 mm. egetræsfinér, der gør den stærk og stabil. Stolens ben og ryg er lavet af massivt egetræ, og bagsiden har konturskårne og bøjede træstykker, der giver J111 sit lette og karakteristiske udtryk.

J111 stolen håndlaves i FSC-certificeret egetræ, der behandles med en naturlig- eller sort vandlak. Dette bruges for at bevare et godt indeklima og undgå unødig belastning af miljøet. Stolen kan med denne lak holde sig smuk i mange år, uden behov for yderligere pleje. Spildt væske kan trække ind og ødelægge overfladen på stolen, så undgå at lade det ligge. J111 kan nemt tørres af med en tør eller hårdt opvredet klud, uden behov for anden behandling.

Når din J111 stol bliver gammel og ridset, kan den slibes ned og behandles på ny.

bæredygtighed

J111 stolen håndlaves af danske leverandører på en anerkendt møbelfabrik i Vestjylland. Stolen produceret i FSC-certificeret egetræ, hvilket vil sige, at der under produktionen af denne stol tages hensyn til naturen, mennesker involveret i processen og dyre- og planteliv. 

J111 stolen pakkes ind i FSC-pap ved levering og benene skrues let på, inden stolen skal i brug. Dermed undgås spildplads og unødvendig luft i emballagen. Derudover bliver stolen altid transporteret med flere møbler, så transportbilerne ikke skal køre frem og tilbage flere gange. Dette bidrager dermed til en mere miljøvenlig transport.

Designeren - Poul M. Volther

Poul M. Volther , født i år 1923 og død i 2001, er en del af Danmarks bedste arkitekter, der har dybe rødder i det gode håndværk. Hans stil var baseret på den skandinaviske funktionalisme, der med et moderne twist fandt en middelvej mellem Bauhaus-stilen og det klassiske, praktiske værk. Han undgik dermed at sidde fast i forskellige kortlivede trends, og designede i stedet værker, der fanger folks opmærksomhed på tværs af tid. 

Poul M. Volthers stil var enkel, funktionel og smuk. Hvilket har resulteret i, at en lang række af hans designklassikere har fundet vej ind i mange tusinde danske hjem, hvor de stadig ses den dag i dag.

  • Dining table chair, oak lacquer

    J111
    Spisebordsstol

    Poul M. Volther
    DKK 1.890,00