Kaamos
sofa

En stilsikker klassiker

KAAMOS sofaen er en stilsikker klassiker, der sætter komfort, kvalitet og godt design i højsædet. Sofaen hører til blandt de absolut mest komfortable af slagsen med de blødeste sæder og sit smukke udseende, der passer ind i et hvert skandinavisk hjem. Du kan ændre stoffet og benene på din KAAMOS sofa, så den passer perfekt til din indretning og personlige stil.

Med sit tidsløse og klassiske design samt utrolige komfort, kan denne sofa blive en dejlig partner gennem mange år. Godt design i en god kvalitet er yderst bæredygtigt, da man undgår ”køb og smid væk” effekten. Måske holder din KAAMOS sofa hele livet.

Den perfekte sofa

KAAMOS sofaen er designet efter et enkelt formsprog og med fokus på bæredygtighed. Denne bæredygtige sofa har god rygstøtte og brede armlæn, hvor der er plads til telefon, fjernbetjening, en god bog og en kop kaffe. Armlænet ligger lavt, så du kan lægge en pude på og hvile hovedet. Skulle du mangle en gæsteseng, kan KAAMOS sofaens ryghynder tages af for en nat, så din gæst kan ligge trygt og godt. Sofaens bund har indbygget Nozag-fjedre for at opnå den optimal siddekomfort.

KAAMOS sofaens hynder har aftageligt stof, der kan renses efter behov. Vi har flere lækre stofvarianter, der passer perfekt til denne smukke sofa, men er du på udgik efter en anden farve eller stofkvalitet, så kontakt os endelig, og vi vil forsøge at lave sofaen, med det ønskede betræk. De bløde sofahynder er fyldt med lækkert dun og fjer og kan rystes på plads, så de holder formen.

Benene på KAAMOS sofaen har en perfekt højde, så du let kan komme til at støvsuge under den. Du kan vælge mellem sofaben i FSC-certificeret egetræ eller sort stål.

Pas på din KAAMOS

For at passe bedst muligt på din KAAMOS sofa, anbefaler vi støvsugning af sofaen samt at stoffet tørres af med en fugtig klud regelmæssigt. Det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis der spildes på sofaen. Pletter kan fjernes med hjælp af vand, opvaskemiddel, danskvand eller pletfjerner, der er ment specielt til formålet.

Det er vigtigt at have in mente, at mørkt tøj, som et par nye denimbukser, kan smitte af på lysere stof, når de gnides mod hinanden.

En bæredygtig sofa

KAAMOS sofaen er håndlavet i Europa og bygget på et kraftigt stel af FSC-certificeret træ, hvilket bidrager til en stærk og holdbar konstruktion. FSC-certifikatet fortæller, at træet er fældet med hensyn til natur, dyr og mennesker involveret i processen. 

Sofaen er deruover polstret med koldskum uden giftstoffer og kemikalier. Dette gør vi, for at sikre dig og miljøet mod bromerede flammehæmmere og andre uønskede og potentielt skadelige kemikalier.

Duntoppen, der bruges i KAAMOS sofaen, er certificeret med Down Pass. Dette betyder, at der er garanteret en høj kvalitets dun og at det hele er etisk bearbejdet og kommer fra tæt kontrolleret og let opsporlige forsyningskæder.