Rengøring af møbler

Rengøring af møbler som reoler, borde og hylder er ofte en del af rengøringen. Overfladerne bliver støvede, og det er nemt at fjerne med sæbe og en klud. Men vi har ofte en tendens til at glemme møbler som sofaer, stole og lignende, fordi de sjældent syner beskidte.

Sådan kan du gribe det an:

Snavs og krummer på sofaen ender ofte mellem modulerne eller i de usynlige revner. Og du kan risikere pletter på betrækket på samme måde, som du kan, hvis dine stole er betrukket – og hvordan renser man egentlig den slags?

Rengøring af træ- glas- eller metaloverflader

  • Du har helt sikkert allerede godt styr på dette! En ren karklud, vand og noget sæbe – og så er det bare at rense alle overflader.

Rengøring af sofa:

  • Start med at støvsuge din sofa grundigt, også der hvor det er besværligt.
  • Dernæst kan du bruge en våd klud med lidt opvaskemiddel til at fjerne eventuelle pletter på betrækket.
  • Her er det vigtigt, at du presser kluden forsigtigt ned over pletten og kører i cirkulære bevægelse for at fjerne snavset. For at undgå rander, kan du med fordel behandle hele siddefladen.
  • Du kan gentage dette efter behov og efterfølgende absorbere overskydende fugt med et tørt og rent håndklæde.
  • Til slut skal sofaen blot tørre.

Rengøring af betræk på stole:

  • Hvis der er behov for det, kan du starte med at støvsuge betrækket på dine stole. Ellers kan du blot børste overfladen.
  • Når du skal rense betræk på en stol, kan du gribe det an på samme måde som ved sofaen.
  • Brug en våd klud med noget opvaskemiddel, og pres forsigtigt ned på overfladen med cirkulære bevægelser. Hvis der er pletter kan du fokusere på det område.
  • Til slut kan du bruge et tørt håndklæde til at absorbere overskydende fugt, og så skal betrækket blot tørre.

BRUG FOR HJÆLP?

Udfyld felterne herunder, så vil du blive kontaktet af vores kundeservice hurtigst muligt. Det sidste felt udfyldes med en beskrivelse af hvad henvendelsen drejer sig om, og i hvilket tidsrum du ønsker at blive kontaktet.

Make_Nordic_detaljer

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig indenfor 24 timer