Få en gratis fodskammel

når du bestiller din PRIMETIME lænestol lige nu

Find din lænestol her

SUPPLY CHAIN
KOORDINATOR

Drømmer du om at arbejde i en ung og dynamisk, bæredygtig møbelvirksomhed i rivende udvikling? Så er den nyoprettede stilling som Supply Chain Koordinator hos MAKE nordic måske lige noget for dig!

Jobbet
Du bliver en del af teamet i Esbjerg, hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor indkøb, leverandørstyring, lager og fragtløsninger. Vi har kunder og leverandører i både Danmark og udlandet, så det er vigtigt, at du kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk. Dine opgaver bliver primært at styre processen efter salget fra indkøb og produktion til varemodtagelse og lagerstyring til fragt.

Dine opgaver
  • Ordrehåndtering
  • Indkøb
  • Leverandørstyring
  • Pakning og forsendelser
  • Fragtkoordinering
  • Minimere leadtime
  • Kvalitetssikring
  • Reklamationer og retur
  • Dokumentation

Du er

  • Struktureret og systematisk
  • Detalje- og procesorienteret
  • Analytisk
  • Løsningsorienteret
  • Selvkørende
  • Flydende i dansk og engelsk
  • Positiv indstilling

Du er løsningsorienteret og trives med mange forskellige opgaver, som du styrer med hård hånd. Du sætter en ære i at følge opgaverne til dørs, og du er et udpræget ordensmenneske.
Det er ikke afgørende, om du har erfaring, eller om du kommer direkte fra skolebænken. Det vigtige er, at du kan se dig selv vokse og udvikle dig sammen med MAKE nordic på en meget spændende vækstrejse, hvor din stilling kan ændre sig, og hvor der ikke er to dage, der er ens.

Kontakt  
Lyder det som noget for dig? Så send din motiverede ansøgning og CV med foto til Line Olesen på line@makenordic.com. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. 

Vi afholder løbende samtaler, og du kan starte hurtigst muligt.

IMG_7635 ny

Virksomhedsprofil  

MAKE nordic blev grundlagt i 2017.
Vores udgangspunkt er ganske simpelt kompromisløs kærlighed til arkitekttegnede møbler og bæredygtigt design. I krydsfeltet mellem nordisk design og dansk kvalitet vil MAKE nordic indtage scenen og vise resultaterne af det arbejde, som møbelarkitekter udformer med blyantstrøg på deres skitser.

Vi har gjort os stor umage, inden møblerne er færdigudviklede. Fra arkitekternes skitser og snedkerens detaljer til din stue. Fra stofudvælgelse til din sofa. Alt bliver født i rummet, hvor kreativitet, håndværk og detaljesans mødes, og her skabes de møbler, vi hos MAKE nordic tilbyder vores kunder – i det digitale univers.

Hos MAKE nordic har bæredygtighed en stor betydning, derfor er alt træ som benyttes i vores produktion FSC-certificeret.

Vi sætter ekstra ind på personlig service, som skabes fra første øjeblik vi mødes med forbrugeren. Dette er uanset, om du besøger væres showroom, ringer til os via telefon eller FaceTime eller skriver en e-mail. Alle polstrede møbler kan specieldesignes lige præcis til kundens ønsker.

BRUG FOR HJÆLP?

Udfyld felterne herunder, så vil du blive kontaktet af vores kundeservice hurtigst muligt. Det sidste felt udfyldes med en beskrivelse af hvad henvendelsen drejer sig om, og i hvilket tidsrum du ønsker at blive kontaktet.

Make_Nordic_detaljer

Tak for din henvendelse!

Vi kontakter dig indenfor 24 timer