BASECAMP XL Puf - 2A modul

BASECAMP XL Puf
2A modul

MAKE nordic

Fra: DKK 4.490,00

Ryd
Bestil stofprøver her

Mangler du den perfekte tilføjelse til din sofa? Vores BASECAMP XL Puf 2A modul er et multifunktionelt møbel, der er lige så brugbart som smukt at kigge på. Den kan bruges som en hvileplads for dine fødder, mens du sidder i sofaen, som et sofabord eller som en ekstra siddeplads til de uventede gæster. Vores moduler er skabt til at blive brugt, og fås i mange varianter.

Byg din egen BASECAMP modulsofa

BASECAMP modulsofa kan bygges, så den passer til lige præcist dit hjem og dit behov for plads. Det mener vi nemlig giver det bedste udgangspunkt for en sofa, du kan have i mange år. Vi anbefaler, at du tegner din drømmesofa på papiret og derefter sammensætter modulerne, som du ønsker. Og her er du også meget velkommen til at tage os med på råd. Du ser her vores BASECAMP XL Puf 2A modul, men du kan se alle BASECAMP modulerne på denne side. Her har vi også sammensat udvalgte modeller som inspiration.

Den ultimative flydersofa

Med BASECAMP designsofa vil du opleve, at minderne forrenter sig længere, og at hyggen indfinder sig med det samme. Skal benene op, når I hygger, så byg din sofa med en chaiselong eller to. Den stilrene sofa kan styles med en masse bløde puder og tæpper. På den måde skaber du din egen oase og dit eget personlige look.

Modulsofaen, uanset kombinationen, bliver det naturlige og nærværende samlingspunkt for familie og venner. BASECAMP har med sit visuelle udtryk allerede fundet vej til flere bolig-platforme og står som en sikker base i mange hjem.

BASECAMP modulsofa sættes sammen med kraftige krokodille beslag, der sikrer, at modulerne ikke glider fra hinanden. Modulerne er polstret med koldskum af meget høj kvalitet, der sikrer komfort og en lang holdbarhed. Modulsofaens bund har desuden indbyggede fjedre for optimal siddekomfort.

En sofa i bæredygtige materialer

BASECAMP modulsofa er produceret efter bæredygtige principper i samarbejde med erfarne danske- og europæiske leverandører. Sofaen bygges på et kraftigt stel af FSC-certificeret træ, så du sikres en stærk og holdbar konstruktion, samtidigt med at du støtter ansvarligt skovbrug. Du kan læse meget mere om vores bæredygtige materialer HER.

Desuden vægter vi miljøcertificerede og sundheds-mærkede materialer, da det er vigtigt for os at begrænse vores aftryk. Vi bruger koldskum uden giftstoffer, for at sikre både dig og miljøet mod bromerede flammehæmmere og andre uønskede og potentielt skadelige kemikalier.

Vores tekstiler fra Kvadrat og Gabriel er ligeledes, som et minimum, altid Oeko-tex og/eller certificeret med EU-Blomsten ®, der har miljøpåvirkning og produktets livscyklus for øje, og for at sikre ansvarlige miljømæssige, sociale og dyrevelfærdsmæssige produktionsforhold. Du kan læse mere om vores certificeringer HER.

Vil du se andre stoftyper, så kan du se en del af udvalget længere nede på siden og bestille stofprøver.

Ønsker du andre stoftyper end de viste, så kontakt os gerne på mail. Du kan søge inspiration til stoftyper og farver hos vores anerkendte samarbejdspartner Kvadrat.

Der kan forekomme længere leveringstid og prisen kan variere, hvis du vælger specialstof.

Størrelse og vægt
Længde: 90 cm
Højde: 40 cm
Bredde: 70 cm
Vægt: 19 kg
Siddehøjde: 40 cm
Leveringstid
Leveringstid: 6 uger
Produktion
Varenummer AA01-2A
Materiale Bæredygtig FSC-certificeret træramme.
Sædefyld: Koldskum uden toksiner
Produktion: Håndlavet i EU.

Bestilling

MAKE nordic sælger udelukkende møbler via egen webshop i Danmark. De fleste af møblerne, kan kun findes hos os. Din ordre modtages online, men du er også velkommen til at ringe og skrive ved spørgsmål, eller hvis du gerne vil bestille via telefon og betale via bankoverførsel.

Ønsker du et stof eller læder på et polstret møbel, som ikke ses på webshoppen, så send os gerne en mail, og vi vil forsøge at imødekomme dit ønske. Det kan ofte godt lade sig gøre, at betrække møblet med andet end det, der er på hjemmesiden. Der kan dog ikke gøres brug af fortrydelsesret ved bestilling af specialfremstillede møbler eller specielt stof, der ikke er den del af basiskollektionen på MAKEnordic.com

Levering

Mindre møbler leveres med GLS til den nærmeste pakkeshop eller hjem til dig. Større møbler leveres med en fragtmand til nærmeste kantsten, hvor en lastbil kan komme frem. Ønsker du, at fragtmanden skal bære dine møbler ind, kan dette tilvælges særskilt ved bestilling. For at gøre det lettest for dig, kontakter vi dig altid i god tid inden levering. Det er en god idé at have ekstra hjælp til stede, når dine nye møbler leveres, hvis du ikke har tilkøbt indbæring. Leveringstiden er angivet på hjemmesiden ved bestilling af varen.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os, som forbruger. Fristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget eller afhentet din vare, eller får din sidste varer i fysisk besiddelse, når det omhandler en aftale om flere forskellige varer bestilt i én ordre, som leveres enkeltvis.

Du skal fortælle os inden for de 14 dage fra modtagelse, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette skal sendes til info@makenordic.com eller du kan benytte standardfortrydelsesformularen, der er nederst i handelsbetingelserne. Du skal gøre os tydeligt opmærksomme på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Det er ikke muligt at fortryde blot ved at nægte modtagelse af varen uden at give os tydelig besked om dette.

Varen skal returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelse. Leveres varen ubrugt og i original emballage refunderes det fulde beløb.

Returnering

Ønsker du at fortryde dit køb, skal du sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse, så vi modtager den senest 14 dage efter du har meddelt, at du ønsker at fortryde dit køb. Dette skal aftales i samarbejde med MAKE nordic. Du skal selv betale udgifter i forbindelse med varens returforsendelse, og bærer risikoen for at varen, fra tidspunktet for varens levering hos dig til den modtages retur hos MAKE nordic på vores lager i Esbjerg. Varen skal returneres i original emballage og i samme stand som ved modtagelse.

Efterfølgende tilbud

Hvis du har købt et møbel hos os, og det efterfølgende er kommet på tilbud, er der mulighed for, at du kan få beløbet tilbage på et gavekort. Har du købt møblet senest 30 dage før, tilbuddet blev sat i gang, kan du få differencen mellem din pris og tilbudsprisen udbetalt på et gavekort.

Varer undtaget af fortrydelsesretten

Varer, som er specialfremstillet efter dine specifikationer på mål eller sofaer og hynder med tekstiler, der ikke er standard på vores hjemmeside, eller har fået et tydeligt personligt præg, er undtaget af fortrydelsesretten.

MAKE nordic

Hos MAKE nordic er udgangspunktet altid kompromisløs kærlighed til arkitekttegnede møbler og bæredygtigt design. Vi vil, som nye aktører på det nordiske møbelmarked, indtage scenen i krydsfeltet mellem nordisk design og dansk kvalitet, og vise resultaterne af det arbejde, som møbelarkitekter udformer med blyantstrøg på deres skitser.

Vi gør os meget umage med hvert eneste møbel, inden det bliver færdigudviklet. Alt det træ, vi bruger i produktionen af vores møbler, er FSC-certificerede. Det vil sige, at der tages hensyn til skoven om livet omkring det i produktionen. Derudover er vores tekstiler fra bla. Kvadrat og Gabriel med Oeko-tex® og/eller EU-Blomsten®, der har miljøpåvirkning og produktets livscyklus for øje. Læderet, vi bruger, fra Sørensen er også Svanemærket®, for at sikre ansvarlige miljømæssige, sociale og dyrevelfærdsmæssige produktionsforhold. Dermed kan vi tilbyde dansk design med god samvittighed.

Derudover går vi højt op i transparente priser. Vi har skåret de fordyrende mellemled af, så du ikke skal betale de meromkostninger, der kommer ved salg gennem detailhandlere.

Inspiration

Tilgængelige farver

Nordic Ocean

En stoftype, hvor tråden er gennemfarvet, hvilket sikrer dig, at farven holder sig pæn i lang tid uden at falme. Du får samtidigt et møbelstof, der er let at rengøre. Pletter fra både rødvin, pastasauce og små fedtede børnefingre kan fjernes med almindeligt vand og sæbe hvis du følger vores pletfjerningsguide. Det er derfor muligt for dig at få den smukke lyse sofa, du altid har drømt om.  Du får samtidig et stykke stof, der er Oeko-tex certificeret og produceret af 100% genanvendelige materialer.

Stoftypen kan give folder ved brug, pga. stoffets manglende elasticitet. Du vil også opleve piling (fnuller) ved udefra kommende fibre fra fx. tæpper, uldtrøjer og puder. Vi anbefaler derfor vores tekstilshaver, når du vælger Nordic Ocean stoffet.

Specifikationer:
Komposition: 100% polyester
Martindaletest: 45.000
Piling: 5
Lysægthed: 8

Bæredygtighed:
Der bruges ingen vand eller PFC kemikalier i processen, ej heller i farvningen heraf. Stoffet er certificeret efter STANDARD 100 by OEKO-TEX®, hvilket er garanti for, at det ikke indeholder farlige kemikalier. Stoffet laves af restprodukter, som er 100% genanvendelige.

Imprægnering:
Denne stoftype er smudsafvisende og let at rengøre. Stoffet kan imprægneres efter behov.

Polyester:
Polyester er et behageligt materiale, der ikke kradser. Det er slidstærkt og let at vedligeholde. Polyester er et syntetisk materiale, hvis gode styrke gør den attraktiv at anvende alene eller i blanding med andre fibre i tekstilproduktion. Stoffet kan give folder ved brug og har tendens til piling.

Pleje og pletfjerning:
Vi anbefaler støvsugning 1-2 gange i ugen med en blød børste på støvsugerhovedet samt rengøring af stoffet med en fugtig, fnugfri klud.

Ved pletfjerning er en hurtig indsats afgørende for at opnå det bedste resultat. Pletter kan fjernes ved hjælp af vand og opvaskemiddel eller ved hjælp af pletfjerningsmidler der specielt er fremstillet til formålet. Undgå skjolder ved at behandle hele siddefladen og ved at bruge dansk vand eller destilleret vand. Gnid ikke for hård på stoffet, da dette kan fremprovokere ”pilling”, der får stoffet til at danne fnuller.

Mørkt tøj som et par nye jeans, kan smitte af på lyse stoffer uanset stoftypen. Stoftypen kan give folder ved brug, pga. stoffets manglende elasticitet. Du vil også opleve piling (fnuller) ved udefra kommende fibre fra fx. tæpper, uldtrøjer og puder. Vi anbefaler derfor vores tekstilshaver, når du vælger Nordic Ocean stoffet.

Læs mere
Læs mindre

Nordic Ocean Light Grey nr. 10

Nordic Ocean Dark Grey nr. 30

Nordic Ocean Beige nr. 60

Nordic Velvet

Hvis du vil have et blødt stof, er Nordic Velvet perfekt til dig. Det bløde fløjlsstof er bygget op af fine smalle linjer, der skaber en smuk velourlignende struktur. Fløjlstoffet er slidstærkt og på samme tid let at rengøre, og væske preller af. Stoffet sidder pænt på sofaen i mange år

Specifikationer:
Komposition: 85% polyester / 15% akryl

Martindaletest: 70.000
Piling: 4-5
Lysægthed: 5

Bæredygtighed:
Stoffet er certificeret efter STANDARD 100 by OEKO-TEX®, hvilket er garanti for, at der ikke er anvendt farlige kemikalier.

Imprægnering:
Det er ikke nødvendigt at behandle stoffet, da det er naturligt smudsafvisende og let at rengøre, og væske preller af.

Polyester:
Polyester er en syntetisk fiber, der fremstilles af råmaterialer fra den petrokemiske industri. Polyester er slidstærkt og let at vedligeholde. Dens gode styrke, gør den attraktiv at anvende alene eller i blanding med andre fibre i tekstilproduktion

Pleje og pletfjerning:
Vi anbefaler hyppig støvsugning af stoffet 1-2 gange om ugen for at undgå pletter samt regelmæssig aftørring af stoffet med en fugtig klud.

En hurtig indsats er afgørende for at opnå det bedste resultat. Pletter kan fjernes ved hjælp af vand, danskvand eller ved hjælp af pletfjerningsmidler der specielt er fremstillet til formålet. Undgå skjolder ved at behandle hele siddefladen.

Læs mere
Læs mindre

Nordic Velvet Brown nr. 70

Nordic Velvet Grey nr. 30

Nordic Velvet Beige nr. 60

Nordic Velvet Rust nr. 100

Nordic Velvet Dusty Green nr. 170

Nordic Velvet Moss Green nr. 180

Nordic Velvet Dark Green nr. 190

Nordic Velvet Blue nr. 210

Nordic Velvet Dark Blue nr. 220

Re-wool

Re-wool fra det danske firma Kvadrat er et ærligt og miljøvenligt tekstil, der er fremstillet ved at genbruge rester af uld og materialer fra Kvadrats egne garnspindere. Uldstoffet har et levende og retro-lignende spil i overfladen med kombinationen af ​​farvede tråde på en mørkere baggrund. Det er et stof til den bevidste forbruger, der fokuserer på både miljø, kvalitet og eksklusivt design. Det er let at holde og rengøre, prisvindende design og har 10 års garanti.

Specifikationer:
Designet af: Margrethe Odgaard
Sammensætning: 45% postindustriel genbrugsuld, 45% ny uld, 10% nylon
Martindaletest: 100.000
Pilling: 4
Lysægthed: 7

Bæredygtighed:
Genbrugsmaterialer og miljøvenlig produktion. Overholder EU’s miljømærket “Blomsten” – derudover indeholder stoffet hverken AZO farvestoffer, tungmetaller eller formaldehyd.

EU-miljømærke
Greenguard Gold
HPD

Imprægnering:
Det er ikke nødvendigt at behandle uld, da det er naturligt smudsafvisende.

Uld:
Uld består af fibre fra fårefleece og er grundet dets mange gode egenskaber og ideelt materiale til møbler. Uld er både komfortabel, slidstærkt, smudsafvisende og brandhæmmende. Kombinationen af ​​disse egenskaber skaber et materiale, der både er blødt, åndbart og modstår en høj grad af slid. Samtidig holder uld sig pæn længe, ​​idet uld modstår større grad af snavs inkl. gløder fra cigaretter og lignende.

Pleje og Pletfjerning
Vi anbefaler hyppig støvsugning 1-2 gange om ugen af stoffet for at undgå pletter samt regelmæssig aftørring af stoffet med en fugtig klud.
En hurtig indsats er afgørende for at opnå det bedste resultat. Pletter kan fjernes ved hjælp af vand, danskvand eller hjælp af pletfjerningsmidler der specielt er fremstillet til formålet. Undgå skjolder ved at behandle hele siddefladen.

Vi gør opmærksom på, ved mørkt tøj som denim, kan smitte af på lyse stoffer, når de gnides mod hinanden F.eks. et par nye jeans mod en lys sofa.

Læs mere
Læs mindre

Re-wool Light Grey nr. 108