Beskrivelse
GOLIAT
Et lille stykke møbelhistorie
GOLIAT lænestolen er en designperle, designet af Poul M. Volther i 1953 til Københavns Møbelsnedker-udstilling. GOLIAT lænestolen har hidtil kun været produceret i få eksemplarer og blev genopdaget ved et tilfælde af Poul M. Volthers søn på en svensk auktion. Hos MAKE nordic er vi derfor særligt glade for at kunne fortsætte og bidrage til historien. GOLIAT har et smukt, minimalistisk udtryk og en overraskende høj siddekomfort. Stolen kan bære at stå alene med sine stilrene linjer, men den kan også meget let kombineres med andre møbler for at skabe et varieret og personligt udtryk i hjemmet.
Som noget helt nyt har stolen nu også fået sin skammel, tegnet med samme streg som stolen. Du kan se GOLIAT stolen med skammel HER
Se også spisebordsstolen af Poul M. Volther HER
En lænestol i bæredygtige materialer
GOLIAT håndlaves i certificerede materialer i samarbejde med danske leverandører. Stolen fremstilles på en anerkendt møbelfabrik i det vestjyske, og ligesom ved vores øvrige møbler, er der naturligvis tale om FSC-certificeret træ. Når vi vælger FSC-certificeret træ, gør vi det af hensyntagen til både naturen, mennesker og dyr. Hynderne består af en høj kvalitetskoldskum, der sikrer dig og dine nærmeste mod brommerede flammehæmmere og anden potentielt skadelig kemi. Flertallet af vores møbeltekstiler og læderkvaliteter er desuden certificeret med Svanemærket, EU-blomsten eller Oeko-tex af hensyn til både miljøet og din sundhed.
Du kan læse meget mere om vores bæredygtige materialer HER.
Se flere stoftyper hos Kvadrat og læder hos Sørensen Læder