0
  • Ingen produkter i kurven

Tilbud

Vælg Trætype

Eg matlak

  • Eg matlak
  • Eg sortlakeret

Vælg stoftype

Kvadrat Hallingdal 65 nr. 130

  • Hallingdal 65 nr. 457
  • Kvadrat Hallingdal 65 nr. 130
  • Sørensen læder - Dunes Anthrazite nr. 21003
  • Sørensen læder - Dunes Cognac nr. 21000
Fjern valg
- +
  • Fri Fragt i Danmark
  • Sikker Kortbetaling
Mål: Længde: 73, Højde: 102, Siddehøjde: 32, Dybde: 88
Tilføj til ønskelisten

Del via:

Beskrivelse

GOLIAT

Et lille stykke møbelhistorie

GOLIAT lænestolen er en designperle, designet af Poul M. Volther i 1953 til Københavns Møbelsnedker-udstilling. GOLIAT lænestolen har hidtil kun været produceret i få eksemplarer og blev genopdaget ved et tilfælde af Poul M. Volthers søn på en svensk auktion. Hos MAKE nordic er vi derfor særligt glade for at kunne fortsætte og bidrage til historien. GOLIAT har et smukt, minimalistisk udtryk og en overraskende høj siddekomfort. Stolen kan bære at stå alene med sine stilrene linjer, men den kan også meget let kombineres med andre møbler for at skabe et varieret og personligt udtryk i hjemmet.

Som noget helt nyt har stolen nu også fået sin skammel, tegnet med samme streg som stolen. Du kan se GOLIAT stolen med skammel HER

Se også spisebordsstolen af Poul M. Volther HER

 

En lænestol i bæredygtige materialer

GOLIAT håndlaves i certificerede materialer i samarbejde med danske leverandører. Stolen fremstilles på en anerkendt møbelfabrik i det vestjyske, og ligesom ved vores øvrige møbler, er der naturligvis tale om FSC-certificeret træ. Når vi vælger FSC-certificeret træ, gør vi det af hensyntagen til både naturen, mennesker og dyr. Hynderne består af en høj kvalitetskoldskum, der sikrer dig og dine nærmeste mod brommerede flammehæmmere og anden potentielt skadelig kemi. Flertallet af vores møbeltekstiler og læderkvaliteter er desuden certificeret med Svanemærket, EU-blomsten eller Oeko-tex af hensyn til både miljøet og din sundhed.

Du kan læse meget mere om vores bæredygtige materialer HER.

 

Se flere stoftyper hos Kvadrat og læder hos Sørensen Læder

 

Længde

73 cm

Højde

102 cm

Siddehøjde

32 cm

Dybde

88 cm

Pakke 1

107x90x77

Vægt

8,8

POUL
M. VOLTHER

Poul M. Volther (1923-2001) tilhører en generation af populære, danske arkitekter, der har dybe rødder i det gode håndværk.

Poul M. Volthers stil var baseret på den skandinaviske funktionalisme, der med et moderne twist fandt en middelvej mellem Bauhaus-stilen og det klassiske, praktiske værk. Herved undgik han at blive fanget af forskellige kortlivede trends, hvor han i stedet designede værker, der kunne holde folk tryllebundne over deres skønhed på tværs af tiden.

Corona stolen er et godt eksempel på dette. Corona stolen er uden sammenligning Poul M. Volthers mest kendte møbel. Han står også bag en lang række andre kendte danske møbelklassikere, bl.a. pindestolene, hvor man ser, at det strengt logiske design med stort fokus på både siddeoplevelse og opbygningen af stolen, blandes med et unikt moderne look samt flair for farve og organisk tænkning.

Poul M. Volther var oprindeligt udlært møbelsnedker. Han videreuddannede sig på Kunsthåndværkerskolen, hvor han underviste i mange år på det, der i dag hedder Danmarks Designskole. Her satte han satte sit præg på hundredvis af unge møbelarkitekters sans for håndværkets kvalitet.

Han blev i 1949 ansat på FDB’s tegnestue med hjælp fra den kendte Hans Wegner. Her arbejdede han først under Børge Mogensen indtil 1959, hvor Mogensen forlod FDB og Volther blev leder.

Poul M. Volthers stil var enkel, funktionel og smuk. Hvilket har resulteret i, at en lang række af hans designklassikere har fundet vej ind i mange tusinde danske hjem, hvor de stadig ses den dag i dag.

© MAKE Nordic 2017 - 2020