0
  • Ingen produkter i kurven

  • Bøg
  • Eg matlak
  • Eg sortlakeret
  • Gabriel Capture nr. 5501
  • Kvadrat Hallingdal 65 nr. 130
  • Kvadrat Harald 3 nr. 982
  • Sørensen læder - Dunes Anthrazite nr. 21003
  • Sørensen læder - Dunes Cognac nr. 21000
  • Børstet stål
  • Sortmalet stål
Fjern valg
- +
  • Fri Fragt i Danmark
  • Sikker Kortbetaling
Tilføj til ønskelisten

Del via:

Beskrivelse

Primetime stol i bæredygtigt træ

Lænestolen til den bedste tid på dagen

PRIMETIME stolen er tegnet, fordi designeren havde fået en lille pige. Han manglede en stol, der var stor nok til to. En behagelig stol, hvor han kunne sidde med sin lille pige og nyde en hyggestund sidst på dagen. Derfor tegnede han PRIMETIME lænestolen. Det er blevet stolen til den bedste tid på dagen. Her får du møblet, hvor du kan finde fordybelse og nærvær med dine børn eller forsvinde ind i bøgernes verden. Så bliver livet ikke bedre!

Arkitekttegnet klassiker

MAKE Nordic har overtaget denne danske klassiker, som tidligere er solgt af Fredericia Furniture. Primetime lanestolen er blevet  optimeret, så fortidens tidsløse udtryk møder fremtidens komfort. PRIMETIME lænestol er designet af den meget anerkendte arkitekt og designer Tom Stepp. De første linjer til dette møbel blev skabt af designeren i rummet mellem kærlighed og behovet for at kunne sidde far og datter sammen. I den moderne, travle dagligdag bliver PRIMETIME stedet for ro og komfort.

Design din personlige stol

Du vælger selv stolens udtryk, så den passer til din personlige stil. Vælg mellen FSC-certificeret træ i lys bøg, lys eg eller sortmalet eg. Drejefoden findes i både børstet stål og sortmalet stål. De bløde hynder med koldskum og duntop, betrækkes med flere forskellige stofvarianter eller læder. Ønsker du andet stof, end det du ser, så kontakt os endelig. Så kan du få det betræk, du drømmer om til din personlige stol.

Bæredygtigt design

PRIMETIME lænestol er elsket af mange. Når du først får den ind i dit hjem, så vil du aldrig af med den igen. Det er en stol, du kan have igennem mange år – måske hele livet. Og det er bæredygtigt design! Bæredygtighed handler om gode materialer, der kan holde i mange år. Når vi vælger bæredygtigt design, skal vi ikke hele tiden have nye møbler. På den måde skåner vi miljøet og verden omkring os.

Bæredygtige materialer

Når du vælger PRIMETIME stolen, får du et bæredygtigt møbel. Træet er FCS-certificeret. Det er din garanti for, at træet er fældet og behandlet med respekt for skoven, mennesker og dyr. Det stof vi anbefaler er oftest Oeko-tex eller med Eco-label. Så får du smukt stof, der er forsvarligt fremstillet og fri for kemi. Læderet er Svanemarket – og så er det helt naturligt, blødt og lækkert! De bæredygtige materialer er håndplukket og i en meget høj kvalitet.

PRIMETIME stolen holder i mange år

Når du vælger en PRIMETIME lænestol og passer godt på den, får du en stol, der holder i mange år. De bløde hynder har en fast kerne af koldskum og et blødt dunlag. Dunlaget svøber sig om dig som en dyne, og skal rystes og bankes lidt som en dyne, så den holder formen og ikke samler støv. Vælger du et stofbetræk, kan hyndes vendes. Kommer der en plet, kan du pletfjerne eller tage stoffet af og rense det nænsomt. Træet kræver ingen behandling og vedligehold. Det har fået et tyndt lag mat lak, så det blot skal tørres af med en fugtig klud. Så let er det. Vi ønsker dig god fornøjelse med din nye PRIMETIME stol. Når den først er kommet ind i dit hjem, vil du aldrig af med den igen!

Se PRIMETIME lænestolen uden skammel

Pakke 1

100x100x100

Vægt

34,1

TOM STEPP

Tom Stepp hører til blandt de mest anerkendte danske designere, der igennem tiden har vundet flere priser for sit stærke og funktionelle håndværk.

Han er født i 1950, og hans imponerende række praktiske uddannelser, som både bygningstekniker, bygningskonstruktør og arkitekt fra Kunstakademiet i København, har formet hans personlige udtryk, som bedst kan beskrives som moderne funktionalisme.

Tom Stepp har med sin baggrund en solid platform at arbejde ud fra, der giver unikke indsigter i, hvad der virker på det helt praktiske plan. På den måde ser man også, at møbeldesign fra Tom Stepp, er varieret design, der ”har begge ben på jorden”. Men samtidig, har det også den underspillede skønhed, som skandinavisk design er så kendt for.

© MAKE nordic 2017 - 2019