0
  • Ingen produkter i kurven

Vælg trætype

Eg matlak

  • Eg matlak
  • Eg sortlakeret

Vælg stoftype

Sørensen læder - Dunes Cognac nr. 21000

  • Gabriel Crisp nr. 4013
  • Kvadrat Re-wool 128
  • Kvadrat Re-wool 358
  • Kvadrat Hallingdal 65 nr. 130
  • Sørensen læder - Dunes Anthrazite nr. 21003
  • Sørensen læder - Dunes Cognac nr. 21000
Fjern valg
- +
  • Fri Fragt i Danmark
  • Sikker Kortbetaling
Mål: Længde: 51, Højde: 84, Bredde: 50, Siddehøjde: 46, Dybde: 40
Tilføj til ønskelisten

Del via:

Beskrivelse

Bæredygtig spisebordsstol

Ny spisebordsstol af Poul M. Volther fra 1951 ser dagens lys

SOLDATEN er en bæredygtig spisebordsstol. Den er både komfortabel og smuk. Stolen er endnu et godt eksempel på Poul M. Volthers fantastisk talent som møbelarkitekt. Volther designede dette smukke stykke møbelhåndværk af en stol tilbage i 1951. Og den er i dag mere relevant og nutidig end nogensinde.

Dansk håndværk med indbygget siddekomfort

Stolen SOLDATEN er til dig, der elsker dansk håndværk. En bæredygtig spisebordsstol til dig der gerne vil forene det tidløse design med optimal siddekomfort. Din familie og dine gæster vil elske dig for at vælge SOLDATEN af Poul M. Volther som en ny spisebordsstol. For her sidder man bare fantastisk! Og I kan blive siddende ved spisebordet til langt ud på natten. Dansk design med indbygget dansk hygge.

Den bæredygtige spisebordsstol SOLDATEN blev designet af Poul M. Volther til Københavns Møbelsnedkerudstilling i 1951. Stolen er et bæredygtigt møbel som repræsenterer en tid, hvor håndværk smeltede sammen med duften af nysavet træ.

Designet og blyantstregerne på de originale tegninger af spisebordsstolen SOLDATEN har vist sig at være tidløse. Stolen vil med sine smukke, skulpturelle og æstetiske linjer pynte i de hjem, som værdsætter tidløst design og et håndværk, der har rødder i den danske møbelguldalder.

Bæredygtigt design

Poul M. Volthers SOLDATEN har et smukt og minimalistisk udtryk samt en overraskende høj siddekomfort. Stolen har stilrene linjer, og den kan meget let kombineres med andre møbler for at skabe et varieret og personligt udtryk i hjemmet. Der er ingen tvivl om, at SOLDATEN vil bidrage positivt til ethvert rum med stolens unikke og smukke formsprog.

Bæredygtige materialer

Spisebordsstolen SOLDATEN er en bæredygtig spisebordsstol, der er danskproduceret i FSC-certificeret massivt egetræ. Sædet er polstret for at sikre optimal siddekomfort. Der er Oeko-tex koldskum i sædet.  Du har mulighed for at vælge blandt flere forskellige stofvarianter eller læder i både nutidig og tidløst design fra bl.a. Kvadrat, Gabriel og Sørensen Læder. Alle vores samarbejdspartnere indenfor tekstil og læder lever op til kravene om bæredygtighed.

Se Soldaten i sort

Se Soldaten i eg

 

Længde

51 cm

Højde

84 cm

Bredde

50 cm

Siddehøjde

46 cm

Dybde

40 cm

Ryghøjde

40 cm

Pakke 1

90x55x60 cm

Konstruktion

FSC-certificeret egetræ

Fyld i sæder

Oeko-tex koldskum med stof eller læder

Oprindelsesland

Håndlavet af danske leverandører i EU

Link

https://www.makenordic.com/spisestuen/

Vægt

5,5 kg

POUL
M. VOLTHER

Poul M. Volther (1923-2001) tilhører en generation af populære, danske arkitekter, der har dybe rødder i det gode håndværk.

Poul M. Volthers stil var baseret på den skandinaviske funktionalisme, der med et moderne twist fandt en middelvej mellem Bauhaus-stilen og det klassiske, praktiske værk. Herved undgik han at blive fanget af forskellige kortlivede trends, hvor han i stedet designede værker, der kunne holde folk tryllebundne over deres skønhed på tværs af tiden.

Corona stolen er et godt eksempel på dette. Corona stolen er uden sammenligning Poul M. Volthers mest kendte møbel. Han står også bag en lang række andre kendte danske møbelklassikere, bl.a. pindestolene, hvor man ser, at det strengt logiske design med stort fokus på både siddeoplevelse og opbygningen af stolen, blandes med et unikt moderne look samt flair for farve og organisk tænkning.

Poul M. Volther var oprindeligt udlært møbelsnedker. Han videreuddannede sig på Kunsthåndværkerskolen, hvor han underviste i mange år på det, der i dag hedder Danmarks Designskole. Her satte han satte sit præg på hundredvis af unge møbelarkitekters sans for håndværkets kvalitet.

Han blev i 1949 ansat på FDB’s tegnestue med hjælp fra den kendte Hans Wegner. Her arbejdede han først under Børge Mogensen indtil 1959, hvor Mogensen forlod FDB og Volther blev leder.

Poul M. Volthers stil var enkel, funktionel og smuk. Hvilket har resulteret i, at en lang række af hans designklassikere har fundet vej ind i mange tusinde danske hjem, hvor de stadig ses den dag i dag.

Spisestues bæredygtige møbler
© MAKE nordic 2017 - 2019